Skip to content →

Lær dit barn at gå til tandlægen

Mange danskere lider af tandlægeskræk, og det er oftest noget som stammer fra barndommen. Det kan enten være en ubehagelig oplevelse, eller blot at man ikke er tryg ved, at der er en der står med fingrene i munden på sig. Det er meget forskelligt hvad der har forårsaget det. Men da det er vigtigt, at vi værner om vores tænder, er vi nødsaget til at gå til tandlægen, og dette vil selvfølgelig blive et noget mere behageligt besøg, hvis man ikke lider af tandlægeskræk.

Som nævnt ovenfor stammer tandlægeskræk oftest fra barndommen. Det er der derfor vigtigt, at man allerede i en tidlig alder, lærer sit barn at gå til tandlægen, og så vidt muligt sørger for at forklare, at der ikke er noget at være bange for.

Det allerførste skridt er at finde en god tandlæge, og få aftalt en tid. Står dit barn og skal til sit første tandlægebesøg, og har du selv en vidunderlig og erfaren tandlæge i Rødovre, kan denne hjælpe dig med hvem du skal kontakte, da det anbefales, at det er børnetandplejen i kommunen som står for behandlingerne på børn. Dette anbefales, da det er disse som har den største ekspertise inden for børnetandpleje.

Børn og tandpleje

Som forældre kan du også forberede dit barn lidt hjemmefra. Du kan for eksempel gå på biblioteket og låne nogle bøger om tandlæger, og så læse dem sammen med dit barn, så de får en god forståelse af, at tandlægen er til for at hjælpe. For barnets skyld kunne det være spændende, hvis det var billedbøger. Du kan også prøve at tage dit barn med til dit eget tandlægebesøg. Som vi alle ved, ser børn op til deres forældre, og bliver meget påvirket af deres forældres opførsel. Så hvis dit barn ser, at du klarer det fint, og ikke er bange, kan dette være med til at berolige barnet, når det bliver dennes tur.

Sørg også så vidt muligt for, at der ikke er nogle der fortæller dit barn skrækhistorier. Hvis barnet for eksempel har nogle ældre søskende, så sørg for at forklare dem, at de ikke må fortælle hvis de har haft en ubehagelig oplevelse ved tandlægen. Dette kan nemlig have en negativ indvirkning på barnets første oplevelse i tandlægestolen.

Tandlægerne I Carlsro I/S
Tårnvej 219 st
2610 Rødovre
36703167

Published in Børn og tandpleje Tandbørste Tandbørstning Tandlæge Tandpleje

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *