Skip to content →

Hvorfor vælger folk tandblegning?

Tandblegning er blevet populært. Søger du på tandblegning på internettet, kommer der mange resultater frem, og du kan hurtigt finde en tandlæge på Østerbro, der tilbyder tandblegning. Tandblegning på Østerbro er populært, men det er det også mange andre steder.

Tandblegning har eksisteret i flere tusind år, men i moderne tid er det blevet særligt populært, fordi nutidens skønhedsideal dikterer kridhvide, sunde tænder. Når der skal foretages en tandblegning, foregår det med kemikalier. Det betyder dog ikke, at det er sundhedsskadeligt, så længe du bruger blegemidler, der er godkendt af tandlægen. Du kan dog opleve gener i form af ømt tandkød og isninger i tænderne, noget der for det meste går væk med tiden.

De fleste mennesker, der ønsker tandblegning, har misfarvede tænder på grund af deres livsstil. Rygning og længerevarende indtagelse af rødvin, kaffe og te kan misfarve dine tænder. Nogle mennesker bliver værre ramt end andre. Hos nogle er problemet ikke så stort, men de er alligevel kede af, at deres tænder ikke er så hvide som dengang de var unge.

Sådan foregår tandblegning

Det er muligt at blege tænderne selv. Du kan købe blegemiddel til tænderne på nettet og i håndkøb, men det er en rigtig dårlig idé at give sig i kast med dette, uden at have konsulteret en tandlæge. Ikke alle tandblegemidler er effektive, og nogle kan faktisk skade dine tænder og dit helbred. Derfor bør du altid tale med en professionel, før du giver dig i kast med et projekt som blegning af dine tænder.

Tandblegning kan sagtens foregå derhjemme, også selvom du betaler for en blegning hos en tandlæge. Du får råd og vejledning af din tandlæge, et godkendt blegemiddel og tandskinner til at blege tænderne i både over- og undermund.

Tandskinnerne til blegning er noget, som tandlægen fremstiller specielt til dit tandsæt. Det sikrer dig en sikker og ensartet blegning af alle tænderne. Når du går i gang med blegningen, skal du holde dig fra tobak eller drikkevarer, der kan misfarve tænderne på ny, indtil mindst 48 timer efter blegningen er afsluttet. Du bleger tænderne imellem en halv og to timer hver dag, i op til fjorten dage, men du kan opleve, at det ønskede resultat kommer før de to uger er ovre.

Før du kommer blegemiddel på skinnerne, skal du først børste dine tænder grundigt. Nogle mennesker vælger at sove med skinnerne på. Resultatet skulle gerne blive smukke, lysere tænder.

Svaneklinikken

Østerbrogade 148, 1. tv.

2100 København Ø

39 29 47 41

Published in Tandlæge

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *