Skip to content →

Rodbehandling – trin for trin

Rodbehandling hos tandlægen

Mange tænker på en rodbehandling som et større indgreb, men faktisk er en rodbehandling en meget almindelig tandbehandling.

Hvis du skal have lavet en rodbehandling, eller blot ønsker at udvide dit kendskab til denne behandling, får du her en forklaring af behandlingen trin for trin.

Sådan er behandlingsprocessen

Trin 1: Undersøgelse og røntgen

Indledningsvist vil en tandlæge foretage en grundig undersøgelse af den tand, der er ramt af et dybt hul, revner, smerter, eller hvor tandnerven på anden vis er blevet udsat for skade.

På et røntgenbillede kan en tandlæge danne sig et indtryk af, hvor inficeret tandnerven er, og hvorvidt den er død. Røntgenbilleder har således en central betydning for planlægningen af behandlingen, og derfor får langt de fleste også taget røntgenbilleder, inden selve behandlingen påbegyndes.

Trin 2: Bedøvelse

Når tandlægen har undersøgt tanden grundigt, vil patienten få lagt en lokalbedøvelse, hvilket skal sikre, at patienten ikke oplever smerter under behandlingen. Lokalbedøvelse lægges med en tynd og fin nål, der ikke giver anledning til smerter.

Trin 3: Fjernelse af bakterier og nervevæv

For at få komme ind i tanden, hvor bakterier og nerve befinder sig, borer tandlægen et hul i tanden. På denne måde kan tandlægen benytte rodkanalerne til at komme ind til nerven. I denne forbindelse anvendes tynde rodfile, som er instrumenter, der har til formål at fjerne bakterieinfektionen og den eventuelle døde nerve.

Trin 4: Desinficering og opfyldning

Når nerve og bakterier er fjernet, renser tandlægen rodkanalerne og nervekammeret med en desinficerende væske, der slår tilbageværende bakterier ihjel. Når dette er gjort, fyldes tanden op med rodfyldningscement, hvilket sikrer, at bakterier ikke igen trænger ind i tanden.

Trin 5: Plastfyldning og eventuel krone

Til slut erstattes den tandsubstans, der ved behandlingens påbegyndelse blev fjernet, med en plastfyldning. I mange tilfælde vil dette være slutningen på behandlingen, men er tanden skrøbelig og medtaget, er det ofte en fordel at afslutte behandlingen med påsætning af en krone. En krone beskytter den naturlige tand, og har tanden tidligere været rodbehandlet, eller er den på anden vis blevet medtaget, er dette et godt valg.

Hør mere om rodbehandling af tænder

Hvis du har yderligere spørgsmål til, hvordan en rodbehandling udføres, kan det være en god idé at tale med en tandlæge om det. Tag eksempelvis kontakt til en dygtig tandlæge i Birkerød, som har mange års erfaring med rodbehandling af tænder hos patienter i alle aldre.

Her har du også mulighed for at få mere uddybende information om bedøvelse samt eventuelle komplikationer.
Tandlægerne Helle & Kim Nielsen
Hovedgaden 24
3460 Birkerød
45 81 85 85

Published in Rodbehandling Tandlæge Tandsundhed

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *