Skip to content →

Fem tips til en grundig tandpleje derhjemme

Tandpleje

Tandpleje er utroligt vigtigt, da dine tænder jo skal holde hele livet igennem. Tænder kan ikke vokse sammen ligesom knogler, så når du har tabt dine mælketænder og fået dine permanente tænder, så er det de tænder, som du skal se på resten af livet. Tandpleje består både af tandpleje derhjemme og tandpleje hos tandlægen. Begge aspekter af tandplejen er vigtig. Din tandlæge har ansvaret for tandplejen, der udføres på tandklinikken, og du har selv ansvaret for tandplejen, der udføres derhjemme.

Tandpleje derhjemme består dog ikke kun af tandbørstning, så læs med her, hvis du vil være sikker på, at din tandpleje derhjemme er grundig nok:

  1. Anskaf dig en tandbørste med korrekte forhold

Din tandbørste skal have en passende størrelse, da en lille tandbørste gør det let at overse tænder, mens en for stor tandbørste gør det umuligt at nå de bagerste kindtænder og eventuelle visdomstænder. Mange personer tror fejlagtigt, at en hård tandbørste blot børster tænderne endnu grundigere, men her opstår der en risiko for at skade tændernes emalje, så du bør i stedet anskaffe dig en tandbørste med et blødt børstehoved. Du bør desuden udskifte din tandbørste, når børstehårene er slidte, da den ellers ikke er effektiv nok.

  1. Brug tandpasta til dit behov

Der findes flere forskellige typer af tandpasta, hvor eksempelvis dine børn bør benytte børnetandpasta, hvor indholdet af fluor er lavere, da fluor kan medføre mavepine, hvis tandpastaen sluges. Som voksen oplever alle med tiden, at tænderne bliver misfarvede, hvorfor du eksempelvis kan købe en tandpasta med blegende effekt. Du kan eksempelvis også købe en tandpasta, som mindsker smerter fra isninger i tænderne, hvis du har problemer med dette.

  1. Opbyg en perfekt børsteteknik

Tænder bør børstes to gange om dagen i mindst to minutter. Her bør din børsteteknik være så god, at ingen af dine tænder overses, hvilket du ifølge den erfarne tandlæge i København kan undgå, hvis du børster dine tænder i overmunden og undermunden med systematiske cirkulære bevægelser. De cirkulære bevægelser skal bevæge sig på langs af tænderne, men det er også vigtigt, at de cirkulære bevægelser får børstet rundt om hver eneste tand, hvor det kan være nødvendigt at vinkle tandbørsten lidt ekstra for at nå de bagerste kindtænder.

  1. Rens imellem tandfladerne

Med tandtråd eller tandstikker bør du én gang om dagen rense imellem de tandflader, som støder op imod hinanden.

  1. Få individuel rådgivning om tandpleje

Tandplejen derhjemme danner grundstenen for dine tænder og dit tandkøds sundhed, og en mangelfuld tandrutine kan hurtigt medføre bakterieophobninger og med tiden huller i tænderne, hvis bakterieophobningen ikke opdages i tide. Disse bakterieophobninger kan let ses til de regelmæssige tandeftersyn, hvor den rådgivende tandlæge på Østerbro kan give dig individuel rådgivning i, hvordan du kan gøre din tandpleje derhjemme endnu bedre.

CityDent

Tandlæge Inge Elisabeth Madsen ApS

Vester Voldgade 10

1552 København V

33 11 44 99

 

 

 

 

 

 

 

Published in Børsteteknik Tandbørste Tandpleje

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *